Generalforsamling 2010

På den ordinære generalforsamling, som Rocklandfyn afholdte i Balslev Forsamlingshus onsdag d. 1. september, blev der foretaget en planlagt udskiftning i bestyrelsen.

Formand Morten Vingaard, som er idemanden bag Balslev Festival og PR-ansvarlig Jesper Dam Buch, valgte at træde ud af bestyrelsen. Begge har været med til at starte Balslev Festival op for 10 år siden.

Det var en svær beslutning for dem begge at tage, men Morten er selvstændig og behøver mere tid i eget firma og Jesper har mange forretningsrejser i udlandet og for dem begge gælder det, at fritiden er sparsom og valgte derfor at træde ud af bestyrelsen. Balslev Festival er ved at være så stor en begivenhed, at det ikke mere er muligt at gøre det ”med højre hånd”, men kræver en ordentlig indsats hele året igennem.

Morten og Jesper er glade for at de kan ”aflevere” festivalen i god stand og med et godt image, som bands, frivillige, sponsorer og folk fra nær og fjern har bakket yderst positivt op om.

Ind kom to kendte ansigter i Balslev, Gitte Kyhe og Jakob Nordtorp. Begge har været med som meget aktive hjælpere ved Balslev Festivalen i mange år – både før, under og efter festivalen, så de ved hvad de går ind til, hvilket betyder at bestyrelsen har fuld styrke med det samme.

Den nye bestyrelse har allerede en masse nye ideer i tankerne, så publikum kan godt glæde sig til Balslev Festival nr. 11, den 25. juni 2011. Musikbooker Søren Kock oplyste under generalforsamlingen, at de første bands var booket og at der er et ”scoop” med.

Den nye bestyrelse består af Gitte Kyhe, Berit Froberg, Peter Grum, Jakob Nordtorp og Søren Kock.

Balslev Festival havde i 2010 – 11 bands, 2 scener, 13 timers musik, 1500 publikummer.

Altid sidste lørdag i juni.

We will rock you!

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Spam kontrol * Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.